Søg på DotNyt:
Denne blog er flyttet til www.nielsbrinch.com


onsdag den 11. juni 2008

Introvert på arbejdspladsen

skrevet af Niels Brinch

Myer-Briggs sammenligning af en introvert og en ekstrovert:

"...en introvert henter energi fra sin interne verden af følelser og idéer, mens en ekstrovert henter sin energi fra verden omkring sig med mennesker og aktiviteter som åndelig næring..."

Den direkte danske oversættelse af introvert er "indadvendt". Det er IKKE en god måde at beskrive det på, for det giver de fleste danskere den association, at man er genert eller bange for social kontakt. Det er ikke tilfældet. Når man er introvert trives man bare ikke med masser af uformel småsnak.

Læs evt. denne artikel for en interessant vinkel - den mest populære artikel om introverter på nettet:
Caring For Your Introvert


Hvorfor fortæller jeg dette? Hvorfor er det relevant på denne blog?

Introverter er en minoritet i samfundet, men det vrimler med dem i IT-branchen. Jeg er en af dem. Hvis man er i IT-branchen bør man kende til begrebet. Som introvert, for at kende sig selv. Som ekstrovert, for lettere at kunne forstå hvorfor kollegaer, samarbejdspartnere og kunder er som de er.

Introverter er selvfølgelig mest dem bag skærmen, men det kan også sagtens være konsulenter og andre med meget kundekontakt.

...once an introvert gets on a subject that they know about or care about or that intrigues them intellectually...they get passionately engaged and turned on by the conversation. But it's not socializing that's going on there. It's learning or teaching or analyzing, which involves...a whole different part of the brain from the socializing part.

(fra http://www.theatlantic.com/doc/200602u/introverts/2)

Prøver du som ekstrovert at hyggesnakke med en samarbejdspartner, men personen ikke rigtig deltager i samtalen, er det ikke nødvendigvis fordi personen er sur, arrogant eller andet. Det er bare en introvert, for hvem det er anstrengende at deltage i hyggesnak i meget tid ad gangen. Der skal være substans i samtalen før det fænger!

Jeg har læst flere steder at ekstroverte har sværere ved at forstå introverte end omvendt. Så hvis du er ekstrovert, tag dig i agt - du har måske allerede misforstået dette blogindlæg!

Der er forskel på folk

2 kommentarer

2 Kommentarer:

At 16. september 2008 kl. 15.31, Anonymous Anonym skrev...

Du har ret i, at det vrimler med introverte indenfor IT. Det, der skaber en fantastisk energi for mig som overvejende ekstrovert, er at kæmpe mod ens kategori og "tænke introvert". På den måde får jeg et meget rigt udbytte.
Jeg kan varmt anbefale dig, Niels, at når du ved hvad du er, at kæmpe imod og "tænke ekstrovert". Det er ikke let, men desto meget mere interessant i det lange løb, særlig i IT-branchen.

God blog, ellers og tillykke med månedens blogger på MSDN.

 
At 16. september 2008 kl. 18.30, Blogger Niels Brinch skrev...

Som de fleste introverter kan jeg godt agere ekstrovert, det er bare trættende. Det tror jeg i hvert fald godt jeg kan - hvis jeg ikke kan, ville jeg i sagens natur ikke kunne vide det :)

Er jeg månedens blogger? Sejt! Og jeg har ikke engang skrevet noget i september! Er det mon så et kompliment?

 

Send en kommentar

<< Tilbage


 
Til forsiden

Niels Brinch