Søg på DotNyt:
Denne blog er flyttet til www.nielsbrinch.com


torsdag den 19. juli 2007

Hvad Windows-applikationer kan

skrevet af Niels Brinch

Der har længe været snak om det fantastiske ved Ajax og jeg har selv været ret begejstret for Silverlight. Det er jeg stadig. Det er teknologier som giver webapplikationer mulighed for at nærme sig brugergrænseflader som man ellers kun kender fra fuldblods Windows-applikationer.

Hvis web-applikationer, med alle deres fordele, kan levere brugergrænseflader som er så tæt på Windows-applikationer, hvad er så Windows-applikationens berettigelse?

Svaret er, at Windows-applikationer kan samarbejde med hele Windows. Web-applikationer kan groft sagt kun samarbejde med browseren.

Jeg har netop udviklet en Windows-applikation: Instant Online Image Gallery til UploadBAG. UploadBAG er et site hvor man f.eks. kan uploade feriebillederne og så sende linket rundt til familien, i stedet for at vedhæfte billederne til en mail. Problemet for brugerne har været, at deres feriebilleder gerne fylder 1MB stykket fordi enhver familiefar efterhånden har sit eget 17 megapixel-kamera. Det tager en hulens tid at uploade.

Løsning: Formindsk billederne automatisk umiddelbart inden upload.

Fordi det er en Windows-applikation kan man vælge sine billeder blot med copy-paste eller ved at trække dem ind i programmet. Det er let at lave. Jeg hæfter først metoder på et par events:

image

Dernæst fylder jeg lidt indhold i hver metode. Det er ikke meget der skal til. Én linje kode henter et string-array med filstier ud af det objekt som bliver trukket ind i applikationen.

private void lstImages_DragEnter(object sender, DragEventArgs e)
{
if (e.Data.GetDataPresent(DataFormats.FileDrop))
e.Effect = DragDropEffects.Copy;
else
e.Effect = DragDropEffects.None;
}

private void lstImages_DragDrop(object sender, DragEventArgs e)
{
Array a = (Array)e.Data.GetData(DataFormats.FileDrop);

AddImagesToList(a);
}

Dette er blot ét eksempel på hvad en Windows-applikation kan, som en web-applikation slet ikke kommer i nærheden af. På trods af at Ajax og Silverlight fører sig frem, er fuldblods Windows-applikationer bestemt ikke ude endnu.

0 kommentarer

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Tilbage


 
Til forsiden

Niels Brinch