Sproget er vigtigt

Når man kan bede om “A bottle of water” på en restaurant og blive misforstået, ved man at sproget er vigtigt. Han forstod mig ikke, men det var ikke noget problem – jeg slog bare over på bangladeshisk og spurgte igen, ingen problemer der.

Jeg snakker bangladeshisk med min chauffør to timer dagligt mens vi sidder fast i trafikken. Vældig hyggeligt og vældig brugbart. Jeg har lært en masse vigtige ting, blandt andet udtalen af en masse forskellige varianter af ris. I starten var det ret svært at udtale korrekt.

Min chauffør/sproglærer er meget sød og giver mig ret uanset hvordan jeg udtaler det, så jeg ved aldrig helt hvornår jeg gør det rigtigt. Når jeg brugte det bangladeshiske senere, på kontoret og på gaden, var det tydeligt jeg ikke udtalte det helt rigtigt. De forstod det, men var lidt forvirrede først. Jeg prøvede igen dagen efter og hørte virkelig grundigt efter hvad han sagde og mente så jeg begyndte at ramme plet. Jeg fandt senere ud af, at grunden til det var lidt svært at udtale, er fordi min chauffør læsper enormt meget. Jeg troede det var en del af sproget, men da jeg først fik spurgt andre om udtalen, viste det sig at være ret nemt. Der er faktisk ingen lyde på bangladeshisk der er svære at udtale.

Foruden det afværger misforståelser, er sproget også brugbart på en anden måde. Jeg får nærmest uendelig respekt for at kunne nogle få gloser og bruge dem på det rigtige tidspunkt. F.eks. når der kommer en ind med te, siger jeg “Cha Kabu” - “Te drikke/spise”. Det er tydeligt de andre bliver stolte og glade over jeg gør mig umage for at lære sproget.

Nogle gange opstår der alligevel misforståelser selvom man forstår sproget – som jeg skrev tidligere, består kommunikation af mere end sprog. F.eks. spurgte tjeneren til om jeg ville have noget tilbehør til maden og jeg sagde straks “Shada Bat” - “Hvide ris”. Han smilte og nikkede på sin sære måde og kom lidt senere med retten. Misforståelsen bestod i, at jeg ikke havde regnet med han havde gemt to små overraskelser i form af hele små grønne chilier, som er den stærkeste slags der findes. Jeg fik svedetur, tårene løb ned af kinderne og jeg fik brystsmerter. Den vigtigste regel i Bangladesh er: “Det er ikke en bønne, det er en chili!”