Gadekrig

Det er virkelig et helt andet land jeg er kommet til. Der er lige nu skyderi i gaderne. En eller anden højtstående i BDR, det vil sige politiet, er blevet skudt og der er stadig skyderi i gaderne. Det er dog isoleret til en lille bydel langt væk, så det er ikke fordi der flyver kugler ind gennem vinduet.

Alles umiddelbare reaktion var, at de gerne ville hjem. De virkede ikke særligt rådvilde, som om de har prøvet sådan en situation ofte før, hvilket de givetvis har. Til gengæld var de bange. De havde en tilsyneladende en naturlig angst for situationen og var ikke i tvivl om at de gerne ville begynde hjemrejsen nu – for på sådan en dag kan den tage 5 timer.

Min chauffør skulle vente på mig nede foran, men havde åbenbart øjnet en chance for at tjene lidt ekstra penge på at køre ture mens han venter på mig, så han er nu formentlig flere timer væk. Dvs. 3-4 kilometer.

De troede først det var RAB og BDR der skød mod hinanden. RAB er en speciel politistyrke som har lov til hvad som helst og som er etableret for at fjerne korruption fra det almindelige politi. Umiddelbart lyder det meget godt, men det der “hvad som helst” bryder jeg mig ikke meget om. Det lyder lige lidt for effektivt.

Men det handler åbenbart om nogle soldater i miltæret som gør oprør, fordi de ikke vil være underlagt hæren, men ønsker at være en paramilitær gruppe direkte under deres indenrigsministerium. De har efter sigende taget deres overordnede som gidsler i deres eget hovedkvarter og kræver at tale med statsministeren. Politiet er mødt op, svært bevæbnede og der var åbenbart skudveksling mellem de oprørende soldater og politiet.

Det faglige træder lidt i baggrunden i sådan en situation. Jeg havde tidligere på formiddagen understreget vigtigheden af at anvende beskrivende metodenavne og hvor vigtigt det var at huske at have en stærk opdeling af datalaget, businesslaget og præsentationslaget. Det synes en smule mindre vigtigt lige nu …

Jeg har det godt og er i fuldkommen sikkerhed og var aldrig i fare.