En lille snak om afføring

Hvis du snart skal til at spise, kan det være du skal vente til bagefter med at læse videre.

Jeg har hørt adskillige omtale Bangladesh som et lorteland. Ikke mig. Jeg kan godt lide at være her og jeg har mødt enormt mange flinke mennesker her … og det siger jeg ikke kun fordi jeg ved at mine bangladeshiske kollegaer bruger Google Translate og læser min blog.

Men måske er det med lorteland ikke så forkert. Det er trods alt ret udbredt med afføring der ligger i gaderne … og det er i de riges del af byen, jeg tør ikke tænke på forholdene i de fattige dele. Specielt når det begynder at regne lidt, så spreder der sig en lugt af tis i hele byen.

Men vent, der er mere.

Forleden mødte jeg én som snakkede om sin tur uden for hovedstaden Dhaka. Hun fortalte det var skønt, for når hun trådte rundt i mudder, så VAR det virkelig bare mudder. Jeg er kommet til et land hvor man er glad hvis man kan få chancen for at traske rundt i mudder.

Men vent, der er mere.

I nat hørte jeg lyde mens jeg sov. Jeg listede op og tændte lyset og kunne så se en ca. 20 cm lang hale stikke ud fra mit air-condition-anlæg som hænger over sengen. Formentlig en gekko. Den troede den gemte sig, men havde glemt sin hale. Inden jeg kunne nå at tænde mit (pink) kamera, var den dog kravlet ind i sikkerhed. Da opdagede jeg nogle små sorte duppeditter på hovedpuden ved siden af (som “heldigvis” ikke var optaget af nogen). Da jeg bankede på AC’en for at jage den ud, faldt der flere efterladenskaber ud. Resten af natten sov jeg på sofaen.

Men vent, der er mere.

Jeg bor i et fredeligt område, men Bangladesh generelt er ikke specielt fredeligt, specielt hvis man ikke tænker sig om. En pige fortalte hvordan hun var blevet overfaldet af et par gutter, bevæbnet med pinde. Hun kom ikke noget til, men måtte da slippe sine ejendele. Historien blev toppet af en anden pige der fortalte hun var blevet overfaldet med chilipulver og kokager.