Søg på DotNyt:
Denne blog er flyttet til www.nielsbrinch.com


onsdag den 27. maj 2009

Dygtige udviklere straffes

skrevet af Niels Brinch

De mange indtryk som jeg får hver dag, af at arbejde sammen med mennesker jeg slet ikke kender, som i øvrigt tilhører en helt anden kultur, er formentlig grunden til jeg får nyt perspektiv på en række emner.

F.eks. har jeg observeret at dygtige udviklere straffes. Både i Danmark og i Bangladesh. Alle mennesker er forskellige, men arketypen af en udvikler er en person som godt kan lide at deltage aktivt i udvikling og langsomt se hvordan det bliver bedre og bedre og med tilfredshed se hvordan éns værk bare fungerer perfekt. De dygtigste udviklere er typisk dem som har det sådan – de er de dygtigste fordi de er drevet af interesse, foruden udsigten til at få løn.

Derfor er det også ironisk at det netop er de udviklere som bliver straffet. De får ikke lov at lave det de gerne vil og det som de er allerbedst til. Deres høje indsigt i mange forskellige dele af softwareudvikling er højt værdsat og er en nødvendighed for at udarbejde og validere de bedste tekniske designs. Derfor tager man skræmmende ofte den dygtigste udvikler ud af et udviklerhold og sætter personen til at være softwarearkitekt eller forretningsanalytiker.

Jeg har selv oplevet det, men jeg har også set det ske et utal af gange. Nu står jeg så selv i situationen hvor jeg har et par håndfulde dygtige udviklere, hvor et par stykker skiller sig ud ved at være niveauet bedre end de andre – de forstår alting med det samme og stiller de helt rigtige spørgsmål og er så klar til at gøre det de gør allerbedst: Udvikle.

Men historien gentager sig. Der er brug for dem. De allerdygtigste udviklere bliver (af mig) sat til at lave højniveau designs, validere de andres lavniveau designs, hjælpe de andre med tekniske vanskeligheder og i det hele taget sørge for at slutproduktet bliver bedst muligt. Det er bedst for den samlede proces, men det ender med at de dygtigste udviklere slet ikke får lov at udvikle.

2 kommentarer

2 Kommentarer:

At 28. maj 2009 kl. 13.14, Anonymous Kristian Kristensen skrev...

En slags variant af Peter Princippet?
The Peter Principle is the principle that "In a Hierarchy Every Employee Tends to Rise to His Level of Incompetence." (http://en.wikipedia.org/wiki/Peter_principle)

 
At 28. maj 2009 kl. 13.52, Blogger Niels Brinch skrev...

Hej Kristian - ja jeg kender godt Peter-princippet, det er ret sjovt og i nogle tilfælde sandt.

Jeg synes dog ikke det er det samme, da udviklerne i dette tilfælde bliver forfremmet til en opgave de virkelig er gode til - det kunne virke som en belønning for nogen, men for netop de udviklere som fortjener forfremmelsen er det ironisk nok en straf.

Vi kan jo kalde det Brinch Princippet :p

Jeg har dog ikke lyst til at goog'le efter lignende teorier - jeg tror der er masser der har påstået cirka det samme.

 

Send en kommentar

<< Tilbage


 
Til forsiden

Niels Brinch