Søg på DotNyt:
Denne blog er flyttet til www.nielsbrinch.com


søndag den 17. maj 2009

Imponerende procedurer for kvalitetssikring

skrevet af Niels Brinch

image Fængende overskrift, ikke? Man ved bare det bliver sjovt.

På denne tur er jeg afsted en måned og et af hovedemnerne jeg skal undervise i er Quality Assurance. Kvalitetssikring er et område hvor vi lægger meget energi, dels fordi det er vigtigt og dels fordi vi helt bestemt kan blive bedre til det. Jeg talte i dag med en af de ansvarlige for Quality Assurance i den bangladeshiske virksomhed. Han skulle også i gang med at træne i QA og han gav en ærligt talt imponerende indføring i deres principper og især deres velgennemtænkte procedurer. Utroligt lærerigt.

Der er dog lige et problem. Det svarer til at købe en meget stor sportsvogn hvis man har en lille … ego. Alle de fine procedurer er kompensation for et område de igen og igen viser de ikke er særligt gode til. Eller det vil sige – de har nået et acceptabelt niveau i kraft af den voldsomme indsats de har gjort på området.

Det er måske fordi jeg har en (!) meget stor ego, at jeg bilder mig ind, at mine erfaringer, blandet med lidt uddannelse, kurser og lufthavnsbøger, kommer til at give et langt bedre resultat og gør mit hold hamrende gode til kvalitetsikring.

Apropros sportsvogne, har jeg ikke fået den samme chauffør som sidst. Ham her er lige så sjov, han ved det bare ikke selv. Han sagde min tidligere chauffør ikke egnede sig til at køre med europæere, fordi han ikke var god til engelsk. Sekunder senere prøvede han at forklare mig ordet ‘shabadi’ ved at fortælle det er det samme som ‘kobor’. Tak for det. Desuden fortalte han at han var glad for at køre en europæer. Han fortalte de værste var asiater. Ret racistisk udtalelse og også lidt underligt eftersom han som bangladesher i Bangladesh i Asien ret beset må betegne sig selv som asiat. Han påpegede dog at det især var kinesere, japanere, indere, pakistanere han ikke kunne lide.

0 kommentarer

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Tilbage


 
Til forsiden

Niels Brinch