Viljen til at gøre det godt

Det går rigtig godt med undervisningen. Nogle af dem har en del mindre erfaring end jeg havde forventet, men det går hurtigt fremad. Fælles for dem er, at de vil gøre deres bedste, hvis man viser dem vejen. Jeg skal passe på med at generalisere for meget. Alle der generaliserer om mennesker er racister (!).

Jeg vil alligevel tillade mig at generalisere og påstå, at ‘de’ helt generelt har en meget stor vilje til at gøre det godt – og det gælder hele samfundet. Det er en kultur-ting. Se bare eksemplet til højre (telefonen). Det er fra mit hotelværelse. Ved toilettet er der en telefon, men der er f.eks. ikke nogen toiletbørste. Jeg vil ikke vide hvorfor den telefon er der, men det er formentlig et udtryk for vilje til at yde en eller anden form for god service, som jeg ikke har lyst til at kende til.

Apropros ting som jeg ikke vil vide, var jeg lige på en restaurant i nærheden af hotellet. Rigtig lægger buffet, spis alt hvad du kan – med tre slags kylling. Når jeg kommer ind er der 4 tjenere til at tage imod mig. Der er plads til 50 gæster og der er en buffet til 50 gæster. Men vi er kun 3 gæster i restauranten og det er prime time spisetid. Hotellets italienske restaurant kan godt måle sig med buffeten her udenfor hotellet, men udenfor hotellet er prisen rundt regnet 8 gange lavere – og så bliver du mæt. Jeg vil ikke vide hvorfor restauranten udenfor kan gøre det så meget billigere, hvorfor deres kylling smager helt specielt eller hvorfor der er så få herreløse hunde i området.

I dag gav jeg udviklerne to umulige opgaver. Det første var at opsætte Capevo’s egen caching-platform, XCache. Den er uundværlig til .NET-applikationer i load balancing, men til gengæld temmelig svær at opsætte. At installere XCache svarer lidt til når man skal øse suppe i sin tallerken.

(her havde jeg en forklaring af analogien, men kom frem til at det alligevel ikke svarer til at øse suppe op – pointen er, at der er meget at holde styr på – man skal både holde styr på låget, sin tallerken og suppeskeen, men … nej, glem det)

Vi fandt ud af det, takket være noget godt gammeldags gåpåmod. Bagefter gav jeg dem en endnu sværere opgave – de fik to linjers engelsk tekst som svarede til et, i øvrigt aktuelt, kundeønske. Værsgo at skrive en teknisk kravspecifikation på hvordan det implementeres i XForm. Denne opgave er vel at mærke givet til dem efter en 1-times introduktion til XForm. Opgaven er umulig. Alligevel gik de i gang og det var naturligt nok meget forkert, men der var også meget rigtigt – undervejs fik de lært en masse om XForm, hvilket var pointen.

Så de har masser af gåpåmod og går i gang med opgaven selvom den er umulig. Det skal jeg så også lige vænne dem af med altid at gøre - nogle gange skal man sige fra når det er umuligt. Andre gange skal man selvfølgelig bare bruge den ekstra time som det umulige tager.