Er tiden cyklisk i Bangladesh?

En trovaerdig dansk kvinde fortalte mig at der er en grundlaeggende kulturel forskel paa hvordan man opfatter tid i Danmark og i Bangladesh. Den korte forklaring (som er den jeg kan huske) er, at vi ser tiden ud fra et lineaert perspektiv og bangladesherne ser den ud fra et cyklisk perspektiv.

Disclaimer: Her er selvfoelgelig tale om en generalisering og som ved alle generaliseringer er der undtagelser, bla bla bla…

Men effekten af dette skulle efter sigende vaere aarsagen til at det for mange bangladeshere er svaerere at saette sig ind i betydningen af at overholde en deadline. Det goer ikke saa meget hvis vi ikke naar det i dag, for vi faar jo en helt ny uberoert dag i morgen igen og dem har vi masser af.

Danskere forstaar bedre at naar dagen er gaaet, kommer den dag aldrig igen – den dag er brugt fuldstaendig op, uanset hvad man beskaeftigede sig med den dag.

Jeg oplever at det har den positive betydning at de fleste bangladeshere er meget taalmodige. Utaalmodighed stammer vel fra den viden, at den tid man lige nu spilder, faar man aldrig igen. Hvis man ikke taenker over det, er der vel ingen grund til at vaere utaalmodig.

Jeg skulle have flyttet nogle stole fra et kontor til et andet. Ved en kommunikationsfejl kom flyttefolkene til at tage afsted cirka 3 timer foer de skulle. Derfor var de noedt til at staa udenfor kontoret og vente i 3 timer indtil jeg ankom. Hvis jeg var flyttemand, ville jeg vaere mere end almindeligt irriteret over at skulle vente i 3 timer, men i dette tilfaelde var det ikke engang et emne og min kollega misforstod mig sig da jeg bragte det faktum paa banen, at det var aergeligt de skulle staa og vente saa laenge. “Bare rolig, de er der stadig” sagde han.

Ja det ved jeg godt de er. Men alliwel.

Da jeg naevnte “Jeg kan ikke lide at spilde folks tid” fik jeg i oevrigt et blik i bakspejlet fra min chauffoer … han venter mindst 8 timer paa mig hver dag (men det ER til gengaeld hans job)