Oprindelsen af varen vi sælger

Som softwareleverandører er det svært at pege på den vare vi sælger. Man kan pege på skærmen, på brugergrænsefladen, men hvad med alt det inde bagved, som i virkeligheden er langt størstedelen? Den kan man ikke pege på.

I virkeligheden er den vare vi sælger vores hjerner, som er finindstillet til at tænke logisk og opbygge et kæmpe spindelvæv af forbindelser og kombinationer, som ender ud i den brugergrænseflade som slutbrugeren kan se. Analogien med spindelvævet er ikke tilfældig – ikke fordi det har noget med “world wide web” at gøre, men fordi der også i et spindelvæv er en tydelig orden i opbygningen. De mange logiske overvejelser skal stilles pinligt ordentligt op, for at det kan overskues og der kan arbejdes videre med det senere. Det kræver, foruden selvfølgelig tilstrækkelig logisk indsigt, en høj grad af disciplin at opretholde den orden.

Det kræver med andre ord et godt hovede. Jeg har besøgt et af de steder hvor hovederne starter deres færd, på vejen mod at blive gode hoveder. Billedet herunder viser et klasselokale.

Der kan sidde 5 børn på hver bænk – det vil sige der typisk er 50 børn i et klasseværelse som dette. Her lærer de formentlig, om ikke andet, disciplin, for det må kræve nogle mægtig stille børn at få undervisningen til at fungere, når der er så mange samlet på så lidt plads.

Og her er de heldige børn så. De klogeste børn, som samtidig har forældre der har råd til at hjælpe, fortsætter skolen efter fjerde klasse og bliver måske endda sendt på college og universitetet - hvis en prøve vel at mærke viser, at de er blandt de 50 bedste blandt 2000 ansøgere. (tallene er ukritisk videregivet fra vores guide, som lod til at have et lidt lemfældigt forhold til nøjagtigheder)

Men hvis de 50 bedste er valgt ud af 2000 ansøgere, må de 50 logisk set være overordentligt dygtige. Desværre er niveauet på de offentlige universiteter generelt temmeligt lavt. Børn af rige forældre kan naturligvis betale for at komme på privat universitet, hvor niveauet er højere, men hvor der er nok pladser til at alle kan komme ind.

Herunder er et eksempel på nogle mindre heldige børn, som lever og arbejder i en murstensfabrik. Det virker usandsynligt at de børn vokser op og kommer til at arbejde som softwareudviklere for mig.

Alligevel, på trods af ovenstående lidet flatterende billede af det bangladeshiske uddannelsessystem, er det et land med 160 mio. mennesker og det giver trods alt en hel del mennesker som får alle forudsætningerne for at bringe Bangladesh videre i den udvikling som allerede er godt i gang.