Søg på DotNyt:
Denne blog er flyttet til www.nielsbrinch.com


lørdag den 3. oktober 2009

Hvor skal du hen, du?

skrevet af Niels Brinch

image Under den bangladeshiske Eid-ferie valgte jeg at tage til Nepal og komme lidt væk fra det hele. Det gav mig mulighed for at tænke nogle lidt dybere tanker end man gør til hverdag.

Pokhara i Nepal er et meget smukt område, men når man vandrer op ad et bjerg er man nødt til hele tiden at kigge ned for at se hvor man træder. Hvis man kigger op mens man går, træder man forkert og falder. Men ville det ikke være ærgeligt at kigge ned i jorden hele tiden? - så ville man jo ikke se det smukke område som man kom for. Så i stedet for at nøjes med at koncentrere mig om det næste skridt, stoppede jeg op og så hvor jeg var på vej hen.

På samme måde som det at stoppe op under bjergvandringen gav mig mulighed for at se hvor jeg var på vej hen, var SELVE bjergvandringen et opstop fra min dagligdag – at stoppe op fra min dagligdag, gav mig mulighed for at se hvor jeg er på vej hen. Jeg fandt ud jeg var på rette vej.

I løbet af ferien blev jeg imponeret over hvor nøjagtige rejsearrangørerne var med de forskellige ture. Jeg havde forventet at “klokken 6” betød “omtrent halv syv”, men da jeg skulle på en turene og satte mig ned i minibussen klokken 06:05, kiggede de andre passagerer sådan lidt underligt bebrejdende på mig og minibussen kørte lige med det samme. Jeg var meget overrasket over de var så nøjagtige med tiden.

Det begyndte dog at give mening nogle dage senere. Efter jeg havde opholdt mig i Nepal i 6 dage og været på et utal af forskellige ture (4 er et utal) og skulle med flyet hjem via Indien, ville jeg stille tidszonen på min telefon tilbage til indisk tid. Det var der jeg opdagede at tidszonen allerede var på indisk tid. Nepal kører med GMT +5:45. Mit ur havde gået et kvarter forkert hele ferien!

I næste indlæg lover jeg der til dels indgår noget om systemudvikling. Men om der indgår noget som handler om systemudvikling i næste indlæg, er ikke sikkert.

Nogen der fangede den?

4 kommentarer

4 Kommentarer:

At 4. oktober 2009 kl. 11.09, Anonymous Anna-Grethe skrev...

Fangede jeg en flig, hvis det handler om "den rette vej", som du har indset, du er på

 
At 7. oktober 2009 kl. 06.38, Blogger Niels Brinch skrev...

Næh - men værdsætter forsøget :D

 
At 8. oktober 2009 kl. 09.22, Anonymous BLU skrev...

Glæder mig til at læse din lovning ;)

 
At 8. oktober 2009 kl. 11.35, Blogger Niels Brinch skrev...

Jeg troede det hed en 'lovelse' på sjællandsk.

 

Send en kommentar

<< Tilbage


 
Til forsiden

Niels Brinch