Det siger man ikke

Som lovet, lover jeg der kommer noget om udvikling i næste indlæg.

Der er til tider nogle morsomme kulturforskelle i hvad man kan sige til hinanden. Jeg vil gerne give eksempler som ikke lige er fra kontoret, da det kunne være følsomt.

Jeg har en veninde som arbejder med en lille NGO og bor hos en lokal familie. Hun viste dem nogle billeder fra hendes tur til Kuala Lumpur med nogle veninder. Den unge mand peger på et billede af hendes to veninder og hende, og udbryder “Look! Thin, thin, thick!”. Det er ikke et forsøg på at være morsom – det er vel bare en konstatering. Men absolut upassende i vores kultur. (Hun er i øvrigt slet ikke overvægtig, men har måske lidt mere kvindelige former end de to andre piger.)

En anden dag fortæller hun at hun ikke kan spise flere ris. “I will be fat” uddyber hun. Svaret fra Yousuf er: “When any boy embraces your body he will find it verryy comfortable”. Meget sødt, men selvfølgelig også vildt upassende, specielt da det IKKE er sagt for sjov.

Den slags er såmænd meget sjovt og mere eller mindre hverdag her. Men det interessante er ikke så meget de små ‘misforståelser’ af den art. Det er langt mere interessant at tænke over hvor mange gange vi selv bliver misforstået – vel at mærke hvor vi slet ikke er klar over det. Det kan vi af gode grunde ikke vide, men jeg er sikker på det sker lige så tit som omvendt.