Søg på DotNyt:
Denne blog er flyttet til www.nielsbrinch.com


onsdag den 26. august 2009

Kampen med Lærer-Niels

skrevet af Niels Brinch

image Gennem det sidste år har jeg undervist holdet her i XForm og i systemudvikling generelt – både rent teknisk, men også i et væld af principper som ikke direkte har noget at gøre med at udvikle. Det kan være sådan noget som hvordan man forholder sig til kravspecifikationer og hvordan man svarer en projektleder som presser en for svar. Jeg synes selv jeg har gjort det godt og har skabt en god udviklerkultur som i meget høj grad værdsætter kvalitet. Skulderklap til mig.

Nu er hverdagen så småt begyndt og jeg er ikke længere Lærer-Niels, men i stedet udviklingschef og Projektleder-Niels. Nu er det virkelig tydeligt for mig at de har lyttet til mig og de følger nu det jeg har lært dem. Blandt de mange basale ting er, at hvis man endnu ikke har forstået og analyseret en opgave, kan man heller ikke estimere den.

I min rolle som projektleder er det irriterende at de lyttede til mig dengang. Jeg er afhængig af estimater for at kunne planlægge alles tid – og udviklerne nægter ganske enkelt at give mig estimater før de har analyseret færdigt, selvom jeg presser dem. Utroligt irriterende, men jeg er også meget stolt af dem. Det kræver disciplin at give et blankt nej til sin chef, særligt i kulturen hernede som er mere autoritativ end i Danmark.

Under min deltagelse i analysen af en opgave, diskuterede jeg med en udvikler om en bestemt delfunktion skulle med eller ej. Jeg var inklineret til at sige nej, for jeg var i projektlederrollen og havde i baghovedet at netop den opgave ville være en af dem som allerede ville blive lidt svær at planlægge. Udviklerens argument var til gengæld godt. “Men uden vil man mangle den og det ville ikke være komplet”. Jeg synes også han mumlede et eller andet jeg engang har sagt om kvalitet.

Han havde ret. Lærer-Niels havde vundet. Jeg håber Lærer-Niels vinder over Projektleder-Niels hver gang, uanset hvor irriteret Projektleder-Niels bliver.

3 kommentarer

3 Kommentarer:

At 26. august 2009 kl. 11.09, Blogger Unknown skrev...

Så længe humor-Niels vinder i den lange ende, så er alt godt så længe du er glad. Eller så længe du er glad, så er det fedt at humor-Niels vinder i den lange ende. Jeg er pjattet med din blog, skal du ikke snart skrive en selvbiografi eller lign.? Der må være lidt tid tilovers i østen, selvom du arbejder meget. :)

 
At 26. august 2009 kl. 21.24, Blogger Kåre Schmidt skrev...

ideologi møder praktisk anvendelse.

Du er nok en af de få mennesker som oplever begge sider.

 
At 27. august 2009 kl. 19.21, Anonymous Mike skrev...

Super lækker tråd!

 

Send en kommentar

<< Tilbage


 
Til forsiden

Niels Brinch