Søg på DotNyt:
Denne blog er flyttet til www.nielsbrinch.com


torsdag den 10. september 2009

Kan man regne med penge?

skrevet af Niels Brinch

Den kløgtige, trippeltydige overskrift handler om, at værdien af penge er noget anderledes i Bangladesh end hvad man er vant til i Danmark. Hvis man koger vores Bangladesh-projekt helt ned til hvad formålet er, må det være det faktum, at vi (og dermed vores kunder) får mere for pengene her, end vi ville i Danmark.

Jeg bor i en meget fin lejlighed i en meget fin bygning, med gode faciliteter. Der er f.eks. blevet råd til en intelligent garageåbner. Han hedder Farid og hans arbejde er at åbne og lukke porten når nogen skal ind eller ud. Det sker formentlig omtrent 5-6 gange om dagen. Uden at vide det, vil jeg gætte på han bliver betalt lidt under 500 kr. om måneden.

Min chauffør, som arbejder fra 8 morgen til 8 aften, lørdag til torsdag, får omtrent 700 kr. om måneden. Det er inklusive den overtid han bruger om torsdagen når han holder klar hele natten når jeg er i byen. Jeg forsøgte i forgårs at give ham højere løn, ved at trække hans løn ud af aftalen med bureauet og så betale ham direkte. Da det gik op for bureauet at jeg ville give ham 750 kr. + 3 kr. i timen for overtid, annullerede de aftalen og insisterede på at betale ham grundløn. Chaufføren fik samtidig at vide, at hvis jeg betalte ham for overtid, ville de trække det tilsvarende beløb i hans grundløn. De ville med andreimage ord ikke acceptere at jeg skævvrider markedspriserne ved at overbetale.

Lidt det samme sker i øvrigt når jeg kører rickshaw. Jeg har fået for vane, at når rickshaw-chauffører kører mig hjem, sent om aftenen, hvilket består af ca. 15 minutters stående cykling, så betaler jeg en rund 7-krone for det (100 taka). Det har gjort, at min foretrukne rickshaw-chauffør er begyndt at afvise at tage ture med andre, fordi han venter på mig. Jeg forvrider den lokale økonomi med 7 kroner.

Den lave omkostning ved arbejdskraft, er formentlig grunden til, at det ikke er soleklart for enhver bengaler, at tid er penge. På den måde bliver der råd til mange små ekstra-jobs som man ikke ser i Danmark. F.eks. er der for enhver bybus ansat en fyr til at hænge ud af den og vinke til de andre bilister. Han har typisk en kølle af en art i hånden, så han kan slå på bussen som en slags advarsel.

4 kommentarer

4 Kommentarer:

At 10. september 2009 kl. 08.22, Blogger Kåre Schmidt skrev...

Jeg må indrømme at jeg ikke rigtigt forstår jobbeskrivelsen på manden med køllen ombord på bussen.

 
At 10. september 2009 kl. 08.40, Blogger Niels Brinch skrev...

Du har aldrig set den bangladeshiske trafik, kan jeg hoere. Det er slet ikke dumt at have en koelle med sig :)

 
At 12. september 2009 kl. 17.10, Blogger Mathis skrev...

Kan du ikke give din chauffør lidt drikkepenge i stedet for at ødelægge deres system?

 
At 16. september 2009 kl. 11.38, Blogger Niels Brinch skrev...

Det goer jeg ogsaa, f.eks. naar jeg holder paa ham til lidt laengere ud paa aftenen - saa giver jeg ham en ekstra dagsloen i drikkepenge.

...men der er visse komplekse skattemaessige fordele i at give det som loen i stedet for drikkepenge.

 

Send en kommentar

<< Tilbage


 
Til forsiden

Niels Brinch