Buscheto-effekten

Buscheto-effekten er et velkendt begreb som jeg lige har fundet på.  Buscheto var ansvarlig for en fantastisk domkirke som var beundret i hele verden. Udførelsen var perfekt og den står endnu, og har gjort navnet Buscheto kendt af alle over hele verden.

Nej. De færreste kender Buscheto. Jeg har lige læst om ham i Illustreret Historie. Der skete nemlig det, at et par hundrede år senere, blev Det Skæve Tårn i Pisa bygget og placeret lige ved siden af Buschetos domkirke. Siden den dag har ingen bemærket det fantastiske bygningsværk, for der står et forfejlet skævt tårn ved siden af som får al opmærksomheden.

Buscheto-effekten er beskrivelsen af det fænomen, at du kan gøre et godt stykke arbejde, men er der en lille torn i øjet, kan det gode arbejde slet ikke værdsættes. Det gælder i mange situationer, men det gælder ikke mindst inden for systemudvikling. Har du lavet et vidunderligt nyt program, hvor der dog er den fejl at man ikke kan logge ind, så bliver det ikke værdsat. Alle de vidunderlige ting man kan med det kan slet ikke værdsættes.

Det er derfor kvalitetssikring er så vigtigt. Ud fra ovenstående kunne man sige at kvalitetssikringen faktisk er endnu vigtigere end selve systemudviklingen. Hvis man ikke gennemfører kvalitetssikringen, bliver intet af arbejdet værdsat.

Omvendt, og det er det ironiske, hvis man gennemfører kvalitetssikringen godt, er det IKKE kvalitetssikringen der bliver værdsat, for så kan al den vidunderlige funktionalitet anvendes og så er det den der beundres.

På den måde er kvalitetsikring lidt ligesom at stå på mål. Hvis man laver et målmandsdrop får man skylden for at tabe kampen. Hvis man ikke gør, er det angriberens fortjeneste man vandt. Utaknemmeligt.

Hvad betyder et ja?

Hvordan kan man være en klassisk gentleman, når det er for varmt til at man kan give sin jakke til en pige der fryser? Det er ikke sikkert det modsatte ville blive betragtet på samme måde. “Du har det vist varmt, lad mig lige afklæde dig lidt”.

Det er varmt i Bangladesh. Det er en af de forskelle der er lettest at få øje på. En forskel der er sværere at få øje på og håndtere, er hvordan sociale relationer fungerer her. Af samme grund som det er svært at håndtere, er det også svært at beskrive. Efter at have siddet og stirret på skærmen nogle minutter, indser jeg at jeg slet ikke kan finde ud af at forklare det. Måske kan jeg give en fornemmelse af det med eksempler.

Vi, det vil sige LeadsCapevo, arrangerede en Environmental Understanding Workshop. Det var alle på kontoret og en masse universitetsstuderende som lyttede til tale foredrag om forurening og klimaet og deltog ved at stille relevante spørgsmål. I Danmark er det god pli at sætte sin telefon på lydløs når man er til undervisning. Det er ikke tilfældet her. Professorens mobiltelefon ringede måske 5 til 10 gange under undervisningen – og hver gang tog han den. Han snakkede kort med den der ringede mens alle sad og ventede på han blev færdig med at tale. Så blev undervisningen genoptaget. På samme måde er det ret normalt, at hvis man er til møde og ens telefon ringer, så tager man den og begynder at tale. Og de siger ikke “Jeg er lige i møde, jeg ringer dig op om 10 minutter” -  de gennemfører samtalen.

Hvad der er værre, er nok tendensen til at sige “Ja” til hvad som helst. Når man laver en aftale, kan det godt være en ulempe. Det kan ske på kontoret, men i højere grad udenfor. Det er helt normalt at rickshaw-chauffører selvsikkert nikker når man spørger dem om de kender til det sted hvor man skal hen. Uanset om man har fortalt dem adressen. Så begynder de at cykle afsted uden at ane hvorhen og håber at man siger til hvis de kører den forkerte vej.

På den anden side, i situationer som den som dette indlæg blev indledt med, kan det godt være en fordel.

Tid til kurser

Overskriften antyder, og hold nu fast, at det er tid og der er tid til at afholde kurser. Vi har allesammen været fuldt optaget med at sikre det bedst mulige resultat for en leverance i løbet af de sidste mange måneder og nu er det ved at være tid til at levere. Det betyder der igen bliver lidt tid til at arbejde med innovation og afholde interne kurser. Det ser jeg frem til.

Når jeg afholder kurser, kan jeg godt lide at finde en god måde at illustrere hovedpointerne. Det kan være en punktopstillet liste eller måske en fin graf hvor hver akse kan illustrere udviklingen og effekten. Det er ikke fordi vi ike kan tale sammen, men der er jo ingen af os der bruger vores modersmål, så det er helt bestemt en god idé at finde nogle virkningsfulde illustrationer, såsom grafer med akser, illustrationer eller nogle korte pointer som man kan anvende til at forklare rundt om.

Og hvor fører disse betragtninger os hen med henblik på en vurdering af den kommende uges aksekurser?

Jeg er dygtig til at rette fejl. Jeg arbejder systematisk fremad og ved hele tiden at det bare er et spørgsmål om tid og tålmodighed før enhver fejl bliver fundet og rettet. Metoden svarer til det vi fleste gør, når nogen siger “Tænk på et tal mellem 1 og 100” og man skal se hvor hurtigt man kan gætte tallet. Hver gang får man at vide om det er højere eller lavere. Mange starter ved 50 – man kan også satse lidt, hvis man har en fornemmelse og starte på 70 – hvis det er højere end det, kommer man hurtigere frem til resultatet.

Det at rette fejl er til en vis grad et spørgsmål om viden blandet med intuition og en forestillingsevne der tillader en at tænke over de forskellige muligheder – MEN, hvis man giver et kvalificeret gæt på 74, bagefter 12, næste gang 37 osv., kan det tage meget lang tid at finde det rigtige tal. Derfor er det vigtigste i det lange løb helt klart at forstå den gode fremgangsmåde for at finde fejlen. Man KAN være heldig (og dygtig) og ramme plet i første hug, men ellers er det ret fornuftigt at arbejde systematisk frem.

Jeg oplever ind imellem at en kollega bruger lang tid på at forsøge at rette en fejl - og til sidst beder mig om hjælp. Jeg hjælper ikke med at rette fejl. Jeg hjælper med at finde ud af hvor fejlen er. Min hovedpointe ved et kommende minikursus skal være, at hvis man vil prøve at rette en fejl, skal man IKKE prøve at rette den. Man skal først finde den og så viser det sig næsten altid at selve rettelsen er banal – man behøver faktisk slet ikke tænke over at rette den. Derfor skal min punktopstillede fremgangsmåde for fejlretning være:

1. Find fejlen.