Forventningens ligning

Det er ikke alle der forstår hvor stor effekt forventninger kan have - eller rettere, uopfyldte forventninger.

Lad os tage et fuldstændigt tænkt eksempel, som er fri fantasi og helt fiktivt: Hvis jeg havde forventet at tilbringe en aften med en sød veninde og det så ikke blev til noget, så er jeg skuffet. Hvis jeg ikke havde forventet det og det heller ikke skete, ville jeg ikke være skuffet. Forskellen på om jeg bliver skuffet eller ej er med andre ord min forventning.

Lad os tage det ned på et endnu lavere niveau som man kan opstille matematisk: Jeg lover at give dig 10.000 kroner på onsdag. Når onsdag kommer, får du kun 5.000 kroner. Du er 5.000 kroner rigere end før, men alligevel er du skuffet. Forventningen og resultatet skal stilles op en ligning hvor resultatet skal være mindst lige så højt som forventningen, ellers er forventningen ikke opfyldt og så er skuffelsen uundgåelig.

Resultat >= Forventning
eller
5.000 >= 10.000

Hvis det ligger fast at man ikke kan levere resultatet, er der faktisk kun én ting man kan gøre. Der er kun 2 parametre i ligningen og den ene ligger allerede fast. Man kan kun få ligningen til at gå op ved at ændre den anden. Forventningen.

Helt simpelt: Kan man ikke få resultatet til at leve op til forventningen, skal man ændre forventningen.

…og for lige at vende tilbage til hvad det betyder for deadlines og kvalitet inden for softwareudvikling: Opdager man, at man ikke kan leve op til en deadline eller ikke kan levere den rette kvalitet, skal man fortælle det til kunden så hurtigt som muligt og dermed ændre forventningen.

 
kilde

Kan man regne med penge?

Den kløgtige, trippeltydige overskrift handler om, at værdien af penge er noget anderledes i Bangladesh end hvad man er vant til i Danmark. Hvis man koger vores Bangladesh-projekt helt ned til hvad formålet er, må det være det faktum, at vi (og dermed vores kunder) får mere for pengene her, end vi ville i Danmark.

Jeg bor i en meget fin lejlighed i en meget fin bygning, med gode faciliteter. Der er f.eks. blevet råd til en intelligent garageåbner. Han hedder Farid og hans arbejde er at åbne og lukke porten når nogen skal ind eller ud. Det sker formentlig omtrent 5-6 gange om dagen. Uden at vide det, vil jeg gætte på han bliver betalt lidt under 500 kr. om måneden.

Min chauffør, som arbejder fra 8 morgen til 8 aften, lørdag til torsdag, får omtrent 700 kr. om måneden. Det er inklusive den overtid han bruger om torsdagen når han holder klar hele natten når jeg er i byen. Jeg forsøgte i forgårs at give ham højere løn, ved at trække hans løn ud af aftalen med bureauet og så betale ham direkte. Da det gik op for bureauet at jeg ville give ham 750 kr. + 3 kr. i timen for overtid, annullerede de aftalen og insisterede på at betale ham grundløn. Chaufføren fik samtidig at vide, at hvis jeg betalte ham for overtid, ville de trække det tilsvarende beløb i hans grundløn. De ville med andre ord ikke acceptere at jeg skævvrider markedspriserne ved at overbetale.

Lidt det samme sker i øvrigt når jeg kører rickshaw. Jeg har fået for vane, at når rickshaw-chauffører kører mig hjem, sent om aftenen, hvilket består af ca. 15 minutters stående cykling, så betaler jeg en rund 7-krone for det (100 taka). Det har gjort, at min foretrukne rickshaw-chauffør er begyndt at afvise at tage ture med andre, fordi han venter på mig. Jeg forvrider den lokale økonomi med 7 kroner.

Den lave omkostning ved arbejdskraft, er formentlig grunden til, at det ikke er soleklart for enhver bengaler, at tid er penge. På den måde bliver der råd til mange små ekstra-jobs som man ikke ser i Danmark. F.eks. er der for enhver bybus ansat en fyr til at hænge ud af den og vinke til de andre bilister. Han har typisk en kølle af en art i hånden, så han kan slå på bussen som en slags advarsel.